Big Data og MailPlatform — eMailPlatform Email Marketing
Vælg en side

Big Data og MailPlatform

Big Data smager af mere succes for kunderne hos danske eMailPlatform, der beskæftiger sig med udsendelse af intelligente nyhedsbreve

 

Populært sagt er Big Data anvendelsen af information, på tværs af f.eks. kunder, eller som her nyhedsbrevsmodtagere. eMailPlatform introducerer som den første danske email marketing virksomhed Big Data til optimering af indholdet i dialogmarkedsføring

Der bliver skrevet og sagt meget omkring Big Data. Nogle kalder det for tom snak, varm luft eller endnu et uforståeligt buzz-word fra IT-branchen. I denne artikel stiller vi skarpt på en virksomhed, der har gjort Big Data operationelt for sine kunder.

Hos danske eMailPlatform, der har benene solidt plantet i den jyske muld, er der ikke noget eksperimentelt over anvendelsen af Big Data. Faktisk har de gjort funktionaliteten tilgængelig i løsninger helt ned til 200 kr. pr. måned. Virksomheden servicerer kunder som Billetlugen, Blockbuster, BoConcept, CBS, Guldbageren, Kop & Kande, Skoringen, Mr., Kvik, NEYE og Toyota.

mailplatform-bigdata

 

Det er ikke magi – bare data bragt til live

Det virker næsten magisk, at indholdsblokke placerer sig efter modtagerens adfærd, og indtager prioriterede pladser i nyhedsbrevet helt automatisk. “Hemmeligheden er logik, processer og algoritmer”, fortæller Kim Østergaard.

“Vi har derudover udvidet logikken med Big Data, som er i stand til, at se på tværs af en given kundes modtagere, og optimere indholdet til den enkelte ud fra flokadfærden”. “Det har jeg aldrig før set i en email marketing løsning”, fortæller den passionerede direktør.

 

Hvordan virker løsningen med Relevant Content

Dialogmarkedsføring handler om dialog. For at kunne opnå en dialog – skal begge parter kunne lytte. Populært sagt lytter eMailPlatform med Relevant Content funktionen. Systemet lytter på modtagernes adfærd. Med andre ord skabes fundamentet for den “en-til-en” baserede dialog.

“Ved at give indholdet i et nyhedsbrev intelligente links, ved vi hvordan f.eks. produkterne skal kategoriseres, og kan registrere en given modtagers præference for bestemte brands eller kategorier. Altsammen alene ved personens normale handlinger – i et helt almindeligt nyhedsbrev”, forsætter Kim Østergaard.

Den opsamlede viden omsætter eMailPlatform til en relevans score. Og der tildeles point efter et sindrigt system, som virksomheden er yderst sparsom med informationer omkring. Pointene anvendes i prioriteringen af indholdet. De individuelle point, i kombination med flokkens adfærd ved anvendelse af Big Data, bestemmer placeringerne i kampagnen.

 

Viden omsættes til dialog og konkrete kampagner

Forestil dig et nyhedsbrev med fire rækker af produkter. I hver række er der 3 produkter side om side. Det kunne være fra din yndlings butikskæde, der tilbyder dig alle nyhederne du elsker.

Produkterne i nyhedsbrevet linker alle til kædens webshop. Alle links er gjort intelligente, og lærer af din adfærd. Produkterne kommer alle fra blokke, der med Relevant Content, automatisk vægtes og placeres i mailen. 30 mulige blokke bliver til 12 blokke med produkter målrettet hver modtager.

“Mailen kan være et helt normalt nyhedsbrev, en dialog kampagne der lærer og målretter, en del af et automatisk flow – eller som en del af et spørgeskema. Mulighederne er mange, og går på tværs af alle funktioner i eMailPlatform”, konkluderer Kim Østergaard.

 

Udsendt som pressemeddelelse den 21. november 2013