External Content fra feeds — eMailPlatform Email Marketing
Vælg en side

External Content

Automatisk Indhold Fra Feeds

feed-1Indhold fra feeds kan anvendes til automatiserede email kampagner med eMailPlatform. Indholdet hentes direkte fra din hjemmeside eller webshop. Designet opsættes i eMailPlatform og kan anvendes direkte i kampagner, eller i dynamiske- og relevante indholdsblokke.

Med funktionen Repeat Sending gør det eksterne indhold eMailPlatform til en fuldautomatisk kampagnemaskine.

Skærmbilledet viser et RSS feed, der er placeret i et designmodul. Det tager få øjeblikke, at mappe designet med feedet. Designmodulet (i princippet blot standard HTML) er her et standardmodul fra vores drag-and-drop editor.

mailplatform-referencer-small

Hvad gør External Content

External Content, eller indhold fra feeds i en fordansket oversættelse, kan hente indhold fra et RSS, XML, Facebook eller Instagram feed, og gøre det til indhold i en email kampagne.

Det betyder at dine artikler, fra feks WordPress, kan hentes automatisk ind i eMailPlatform. Det samme gælder for produkter fra en webshop som Magento og andre, der understøtter RSS produktfeeds.

External Content indeholder et designlag, hvor indholdet fra feedet designes, en slags skabelon der opsættes een gang, og derefter kan anvendes i fremtidige kampagner.

feed-2RSS som indhold i nyhedsbreve

RSS er et standard format, der anvendes af alle større CMS løsninger, webshops og andre online værktøjer med behov for at udlæse data som et feed. eMailPlatform rummer faktisk også et RSS feed, der kan udlæse sendte nyhedsbreve fra en given kontaktliste.

Selvom RSS burde være en standard, findes den i en række varianter. Vi har indbygget support for de varianter, vore kunder er stødt på. Det vil sige RSS formater fra alle systemer der har markedsandele i Danmark og resten af Europa.

RSS formatet indeholder en overskrift, en brødtekst, et link, en dato for publicering og ofte et billede. Alle disse felter bindes til et design, tag’et for designet indsættes i en kampagne, og dine automatiske kampagner baseret på feedet, er i princippet klar til udsendelse.

I eksemplet fra NASA, har vi valgt at begrænse brødteksten til 200 karakterer. Det er valgfrit for alle felter med tekst.

XML har mange flere muligheder

Modsat RSS feeds er XML feeds ikke begrænset af bestemte felter.

Her bestemmer feed ejeren, feks leverandøren af din webshop, hvilke felter der er til rådighed.

eMailPlatform læser XML feedet og lader dig vælge de felter, du ønsker skal indgå i External Content designet.

Princippet med at indsætte felterne fra feedet i en skabelon, er de samme som med et RSS feed.

Mulighederne med et XML er blot ikke begrænsede til få felter.

Ved at lade eMailPlatform hente en variant af XML feedet, afhængig af værdier på den enkelte modtager i systemet, kan indholdet tilpasses den enkelte.

Flere kunder anvender funktionen Update Profile, til at registrere modtagernes interesser ud fra deres klik-adfærd.

Den værdi kan tilføjes URL’en til feedet, og feedet kan feks levere kategorien jeans til den første modtager, toppe til den anden modtager og bluser til en tredje modtager.

Modtagere uden værdi i feltet, der anvendes som præference, kan få et default feed med lidt forskellige produkter.

Kombineres variable feeds med funktionerne Dynamic Content og Relevant Content bliver mulighederne mangedoblet.

Bed om en personlig gennemgang, der tager udgangspunkt i dine data.

Det vil være for omfangsrigt at beskrive i generelle termer.

Feeds fra Facebook til nyhedsbreve

Facebook kan levere et feed fra alle offentlige sider. Vi har fokuseret feedet omkring den type sider, der anvendes til firmaprofiler på Facebook.

Det eneste du behøver er, at kopiere URL’en fra din Facebook side ind i External Content, dernæst klarer teknikken resten. Som ved de øvrige typer af feeds mappes indholdet fra Facebook med det ønskede design.

Derefter kan dine nyhedsbreve indeholde det ønskede antal opslag fra din Facebook side.

Siden du ønsker at anvende skal være offentlig tilgængelig. Designmulighederne med et Facebook feed er desværre en smule begrænsede, grundet restriktioner fra Facebook.

Instagram feeds i dine kampagner

Instagram leverer et solidt feed fra alle deres offentlige sider. Som med Facebook feedet, skal URL’en til Instagram siden blot kopieres ind i eMailPlatform.

Designet mappes med feedet og dernæst indsættes i en eller flere kampagner.

repeat-sending

Med Feeds og External Content er indholdet dugfriskt

Fælles for alle typer feeds er, at eMailPlatform tager det friske indhold, på det tidspunkt hvor kampagnen sendes. Dermed bliver det langt lettere, at udsende multi-channel kampagner, hvor indholdet er afstemt mellem feks webshop, bannere og nyhedsbreve.

eMailPlatform holder øje med de feeds, der er opsat i systemet. Det nyder funktionen Repeat Sending godt af. Den kan udsende en kampagne på et bestemt tidspunkt, med et filter for ændringer i External Content feeds, der er i kampagnerne til udsendelse. Med andre ord kan Repeat Sending undlade at udsende en kampagne, hvis der ikke er udskiftet et bestemt antal produkter eller artikler i de tilknyttede feeds. Læs mere om de automatiske udsendelser med Repeat Sending her.