Flette felter og tags — eMailPlatform Email Marketing
Vælg en side

Flette Felter og Tags

Flette felter, også kendt som Merge Tags, er meget mere i eMailPlatform end Kære Fornavn, som du sikkert kender fra dit tekstbehandlingsprogram.

Tags kan anvendes alle steder, i alle udgående kampagner, webforms og automatiserede flows.

Nogle få funktioner er begrænset til email kampagner, men langt de fleste fungerer også i SMS kampagnerne. Andre tags kan indlejres i funktioner hvis resultat bliver et nyt tag.

Her til højre vises et eksempel på den simple form for fletning af modtagernes fornavne. eMailPlatform vil tage feltet First Name, og erstatte variablen med indholdet for hver enkelt modtager under udsendelse.

mailplatform-referencer-small

Et overblik over de forskellige tags

Det er nemt at kende et tag i eMailPlatform. Et tag starter og slutter altid med %%.

Lad os starte med begyndelsen. Kontaktlisterne har en række generiske felter, der anvendes til at identificere virksomheden der sender fra listen. Felterne indeholder firmanavn, adresse, tlf nummer og kontakt email.

Alle Custom Fields, egne felter, har også et individuelt tag. Navnet følger navnet på feltet. %%First Name%% er fornavn og så fremdeles. I flette oversigten fremgår felterne ved deres respektive lister. Med et klik kan tag’et indsættes i en kampagne.

Dynamic Content, Relevant Content og External Content indsættes også i kampagner med et eller flere tags. Funktionerne har en slags sub-tags, der gør det muligt at bestemme den kontekstuelle placering eller rangeringernes placering. Tilgangen til tag’et er forskellig i de tre forskellige former for intelligent indhold.

Et tag får liv i en intelligent funktion

Ved første øjekast lyder overskriften, som et forsøg på at forvirre dig som læser. Men det er ikke hensigten. Forklaringen skal deles op i bidder.

Den første bid, er forståelsen af de forskellige intelligente funktioner. Hver funktion har en beskrivende side, hvorfor vi her alene perifært berører mulighederne.

Dynamic Content kan udskifte indhold i en kampagne, afhængig af værdien på en modtager. Altså hvad står der i et givent felt på modtagerens kontaktkort. Alle mænd skal have denne blok, mens alle kvinder skal have en anden blok – og alle modtageren hvor kønnet er ukendt en helt tredje variant af indhold. Indeholdt i de forskellige blokke kan der være tags fra felter, det kan være at flette indhold som navn og adresse ind. Også tags fra External Content, altså et feed fra feks din webshop, kan anvendes i Dynamic Content.

Relevant Content er en overbygning til Dynamic Content, og arbejder med en scorings algoritme, der ved at kombinere optjent relevant med matematik, populært sagt kan sortere og bestemme indholdet i en kampagne.

Også her kan tags fra External Content indsættes, og dermed kan feks hver blok med Relevant Content opdateres i realtid tid, blot ved du opdaterer og lægger nye varer på din webshop.

Tags med specielle funktioner

Nogle tags har specielle funktioner, og er derfor reserverede til disse systemhandlinger.

Nye modtagere der skal bekræfte deres tilmelding, vil få dannet dette link, hvis %%CONFIRMLINK%% indsættes. Afmeldingslinket skabes med sit eget tag, det samme er gældende for funktionen opdater profil, hvor modtagerne selv kan vedholde deres data i eMailPlatform.

%%webversion%% laver nyhedsbrevet om til en hjemmeside, og generer et unikt link, der er individuelt for hver modtager. Linket får ofte navnet: Se dette nyhedsbrev i din browser.

Der findes en lang række funktioner og tags, der ikke er beskrevet i denne artikel. Disse fremgår af eMailPlatform systemets manual, og indbyggede hjælp til funktionerne.