Sådan integreres Magento med eMailPlatform

eMailPlatform er integreret med Magento – Vi har udviklet en standard integration til Magento, hvor du via vores Magento modul samt Connector kan hente data fra Magento.

Integrationen binder Magento og eMailPlatform tæt sammen. Det betyder at kunder der tilmelder sig i forbindelse med et køb, automatisk vil blive overført til eMailPlatform ved kundens accept af f.eks. nyhedsbrev. Og det betyder, at dataene altid vil være synkroniserede mellem din webshop og dit email marketing program, eMailPlatform.

  • Connectoren lader dig synkronisere dine kontaktdata mellem din webshop, dit CRM system, ERP etc. og din kontaktliste i eMailPlatform.
  • Modulet lader dig hente subscriber data via Magento, da dette ikke ligger i den almindelige eksport fra Magento.

Selve modulet leverer vi kvit og frit til dit Magento udviklingshus og kan hentes på Magento Marketplace. Modulet er nødvendigt for at hente subscriber data via Magento, da dette ikke ligger i den almindelige eksport fra Magento.

Din udviklingspartner skal derefter implementere det på din Magento webshop – en opgave der typisk tager under 1 time.

Nedenfor forklares den simple opsætning:

Sådan forbindes Magento 2 platformen med eMailPlatform via modulet

Ved hjælp af eMailPlatforms Magento modul er det muligt at aktivere nyhedsbrevtilmeldinger direkte fra checkoutsiderne i Magento. Det bliver derved muligt at tilføje mobile og kundedata til kontakten i eMailPlatform.

1. Hent modulet direkte fra Magento Marketplace (ingen betaling nødvendig)

2. Brug Magento Component Manager til at installere udvidelsen i din Magento (Brug administrationspanelet i din Magento 2 løsning og start Component Manager)

 

Konfiguration

Gå til Magento admin panel -> Stores -> Configuration

Gå herefter til Section Customers -> eMailPlatform Configuration

Du skal nu bruge dit eMailPlatform API username og token. Har du ikke allerede fået dette, kan du skrive til vores support på support@emailplatform.com

Der kommer nu en notifikation med ‘Please select list from eMailPlatform’ samt ‘Connection to eMailPlatform was succesful’. Hvis ikke du ser denne info, så er der fejl i enten det indtastede username eller token.

Du kan nu vælge en den kontaktliste du vil forbinde med i eMailPlatform. Vælg den ønskede kontaktliste og tryk ‘Save Config’ igen.

Herefter kan du nu vælge tekstfelter i eMailPlatform, så du kan koble dem sammen med firstname & lastname. 

Hvis mobile prefix er defineret på kontaktlisten i eMailPlatform, vil du være i stand til at aktivere tilmeldinger via mobil.

OBS! Vi anbefaler altid at du benytter dig af double opt-in til nyhedsbrevtilmeldinger.

Sådan forbindes Magento med eMailPlatform via Connectoren

Vores Connector lader dig synkronisere dine kontaktdata mellem din webshop, dit CRM system, ERP etc. og din kontaktliste i eMailPlatform.

Egentlig kan du integrere mod et hvilket som helst system, men vi har lavet en række standardopsætninger til de større systemer, hvor du blot skal indtaste din API-nøgle til det pågældende system for at være klar til at synkronisere kontakterne.

Du finder Magento i listen over Authentication & Standard Connections, hvor du kan vælge mellem Magento 1.9 og Magento 2.0/2.1.

Indtast dit domæne og vælg så, om du vil synkronisere kundedata eller kunde- og adressedata.

Det kan også være du har anvendt et plugin, eller har fået specialudviklet en oversigt over kundedata i Magento. Hvis det er tilfældet vælger du ‘add custom endpoint’ og skriver den URL, hvor vi skal finde den tilgængelige data.

Magento integration med dybe data til One-to-Many funktionen

Har I et abonnement med One-to-Many funktionen, der giver muligheden for at arbejde med de dybe data, vil du ved at vælge ‘Add second endpoint’ have muligheden for at kombinere de oven valgte kundedata med f.eks. ordredata.

De dybe data du vælger at tilføje kan være forskellige og ligge forskellige steder alt efter hvilken opsætning, der er valgt i Magento. I de fleste tilfælde ved B2C vil det være ordredata man er interesseret i, og her udfylder du blot felterne med vore foreslag.

Indtast din ‘key’ og ‘secret’ fra din Magento shop, og du er klar til at gå til næste side for at opmærke felterne fra din Magento-shop med felterne på din kontaktliste i eMailPlatform.

Du kan ‘mappe’, altså opmærke, både de flade og dybe felter vi kan læse fra Magento. Dem vælger du i højre side (se screenshot).

I venstre side vælger du det tilsvarende felt i eMailPlatform.

Har du ikke oprettet felterne på forhånd, kan du vælge at få eMailPlatform til at oprette et felt for dig. Vi registrerer navnet på feltet samt, om der er tale om et tekstfelt, nummerfelt, datofelt osv. og opretter det automatisk for dig.

Vælg ‘Create One-to-Many field’ i venstre side og du kan dykke ned i de dybe data, du valgte på første side.

Når du gør det, vil et vindue komme til syne, hvor du kan bygge din unikke data-model ud fra lige præcis de felter, der eksisterer i din Magentoshop.

Du skal blot trække de felter du ønsker over i data-modellen.

Du behøver ikke nødvendigvis at trække alle felter over – du kan med fordel nøjes med at vælge præcis de felter, der giver mening for dig at arbejde med for at holde data-modellen simpel og overskuelig.

Til slut skal du blot gemme Connectoren, og den vil én gang i timen synkronisere kontakter med flade og eventuelt dybe data mellem Magento og eMailPlatform.

Det er muligt at vælge, om du kun vil synkronisere nye kontakter, udelukkende opdatere eksisterende kontakter eller filtrere på de kontakter der hentes fra Magento.

Det kan være du kun vil hente kontakter med et given permission felt. 

Har du problemer med integrationen, er du altid velkommen til at kontakte os på support@emailplatform.com eller ringe til os på 72 44 44 44.